Depressive tilstande: Er jeg deprimeret?

Depression bliver i daglig tale tit forvekslet med at være ked af det, have en dårlig dag, have ‘ondt i livet’,være lidt nedtrykt, at være i krise, have mistet eller at sørge over et tab.

Det kan bestemt også være meget ubehageligt at have det sådan, og det kan give god mening at tage det alvorligt og gøre noget ved det, også for at forebygge at det kan udvikle sig til mere. For disse tilstande kan være udløsere for en egentlig depressiv tilstand. Så i hverdagssproget kan det give god mening at tale om at være ‘lidt deprimeret i dag’, men det er vigtigt ikke at forveksle det med det vi så måske kan kalde ‘en klinisk depression’. For nu at kunne holde det adskilt.

Når tristhed bliver til depression

“Depression bliver i daglig tale tit forvekslet med at være ked af det, have en dårlig dag, have ‘ondt i livet’, være lidt nedtrykt, at være i krise, have mistet eller at sørge over et tab.”

Depression bliver i daglig tale tit forvekslet med at være ked af det, have en dårlig dag, have ‘ondt i livet’, være lidt nedtrykt, at være i krise, have mistet eller at sørge over et tab.

Det kan bestemt også være meget ubehageligt at have det sådan, og det kan give god mening at tage det alvorligt og gøre noget ved det, også for at forebygge at det kan udvikle sig til mere.
Disse tilstande kan være udløsere for en egentlig depressiv tilstand.

Så i hverdagssproget kan det give god mening at tale om at være ‘lidt deprimeret i dag’, men det er vigtigt ikke at forveksle det med det vi kan kalde ‘en klinisk depression’.

Hvad er en klinisk depression?

“En klinisk depression er noget andet eller noget mere end at være ked af det.”

Når jeg taler om en depression i de følgende, taler jeg dermed om en psykisk tilstand, som man kan stille en klinisk diagnose for.

Altså når man har det dårligt på den måde, som man efter en grundig undersøgelse kan stille diagnosen: depressiv tilstand. Det er dog ikke sådan at hvis man ikke kan stille en diagnose, så har man ikke noget ‘rigtigt’ problem.

En anden vigtigt ting at huske på er at en diagnose er en ‘øjebliksbillede’. En beskrivelse af en tilstand man er i. I og omkring den periode og situation man er i når den undersøges og vurderes.

Her gør man det bedste for at beskrive tilstanden så godt at man kan vurdere hvilken diagnose der passer bedst. Det diagnose som passer det man finder ved undersøgelsen, og som derefter kan pege på de behandlingsmuligheder, der kan bedst kan mindske eller lindre symptomerne.

Når du bliver spurgt om så mange forskellige ting og bliver bedt om at fortælle en masse om dig selv, er det både for at sikre at en anden beskrivelse (en anden diagnose) ikke kan siges at passe bedre (differentialdiagnostik), og at vurdering og diagnose er sat i forhold til de sammenhænge der er med dig som menneske og dit liv i øvrigt.

I diagnosesystemet er der beskrevet flere forskellige typer af depressioner. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne tekst, men kun nævne, at man ved depressive tilstande taler om tre sværhedsgrader: let, moderat og svær.

Lette til moderate depressioner er de mest almindelige og de kan ofte behandles uden hospitalsindlæggelse. Især hvis behandlingen påbegyndes i tide.

Ofte vil behandling med psykoterapi, eventuelt suppleret med medicin over en periode være med til at understøtte at depressionen hurtigere fortager sig, og være med til at sikre at den ikke forværres.

For mange mennesker vil en depression kunne gå over igen uden behandling, men vi kan ikke altid sige præcist hvem og hvorfor.

Der er nogen faktorer dersom kan beskytte. Både hvem du er og den livssituation du står i spiller en stor rolle, men også støtte fra kolleger, venner og familie er vigtigt.

Det giver god mening, men det kan være meget svært at vide på forhånd. Er du i tvivl, så søg professionel hjælp.

“Det er en sygelig psykisk tilstand, en psykiatrisk diagnose med nogle krav til symptomer, sværhedsgrad og varighed.”

Hvordan kan depression opleves?

Psykiske symptomer

Psykisk kan man opleve at være tung, træt, fyldt op af uoverkommelighed, uoverskuelighed og håbløshed. Selv dagligdags ting som man førhen ikke tænkte over, men bare gjorde, virker nu uoverskuelige og endda måske helt umulige.

Man oplever også typisk at få nedsat sin evne til initiativ og sin lyst til at gøre det man før godt kunne lide. Man kan få meget negative tanker. Det kan være om en selv, om det man kan og gør (eller ikke får gjort) eller om fremtiden generelt.

Nogle oplever også at få meget svært ved at koncentrere sig. Dette kan ligesom ved andre tilstande som fx stress og angst være et symptom det kan tage tid og indsats at komme over efter at selve nedtryktheden har fortaget sig.

“Det kan beskrives som værende ‘trykket i bund’ eller ‘nedtrykt’, som nok er mere forståeligt end ‘deprimeret’.”

Ængstelighed

For nogen giver en depressiv tilstand også en øget bekymring og ængstelighed for verden omkring dem. Jo mere ængsteligt og negativt man tænker om sig selv, om verden og om fremtiden, jo værre bliver tilstanden …

Fysiske symptomer

Man kan få problemer med appetit, søvn og energi. Kroppen kan føles tung og udmattet, og helt dagligdags ting kan blive ekstremt krævende.

“Mange oplever problemer i forhold til det helt basale: spise, sove, lyst og initiativ.”

Sociale konsekvenser

Socialt er det nok meget forståeligt, at man trækker sig fra fællesskaber, aktiviteter og relationer. Man kan virke fraværende, afvisende eller bare helt uden energi.

Pårørende

Pårørende kan fejltolke depression som mangel på vilje eller “bare tristhed”. Det kan være svært at forstå, at personen faktisk ikke har adgang til de ressourcer, vi normalt bruger til at “komme igennem noget”.

“Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen”

Individuelle forskelle

Men husk:

alle psykiske tilstand opleves forskelligt fra person til person.

Derfor hvis du er i tvivl så vil jeg tilråde at du søger professionel hjælp med det samme.

Alle oplever depression forskelligt

Du må græde. Du må grine. Du må være stille.
Du må ikke ane, hvor du skal starte.
Du må sidde i sofaen med hænderne i skødet og sige: “Jeg ved det ikke.”

Det vigtigste er ikke, hvordan du gør det.
Det vigtigste er, at du møder op.

Hvordan finder jeg ud af om jeg har en depression?

Hvis du har brug for at vide, om du har en depression, kan selvtest måske give en idé – men de kan ikke erstatte en professionel vurdering.

Hvis du er i tvivl, anbefales det altid at søge hjælp.

Hvem kan stille diagnosen?

En diagnose kan kun stilles af en sundhedsprofessionel – typisk en læge eller psykiater.

En psykolog kan være med til at afdække symptomerne og støtte dig i en vurdering, men diagnosen stilles medicinsk.

Hvad kan du gøre nu?

Tal med din læge

Overvej at kontakte en psykolog

Fortæl en du har tillid til, hvordan du har det

Pres ikke dig selv til at “tage dig sammen”

Hvis du er i tvivl om du har en depression – så vil jeg tilråde, at du søger professionel hjælp med det samme.

Fortæl andre om dette

Send en besked